Loading
Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Frivillige

Grenaa Gademusiker Festival – vil du være tæt på denne musikoplevelse?

For fjerde år holder vi Grenaa Gademusiker Festival og den bliver bedre og bedre. Allerede nu er der flere musikere tilmeldt end sidste år og festivalen er udvidet med Street Food Court og andre spændende aktiviteter.

Men vi vil gerne gøre det endnu bedre!

 

Vi søger aktive og kreative frivillige 

Vi skal gøre de superattraktivt for musikerne at komme til Grenaa og spille. Det gør vi bl.a. ved at finde nogle aktive og kreative frivillige til henholdsvis være ved scenerne og backstageområderne.

 

Til scenerne 

Vi stiller 10 scener/podier op rundt omkring i centrum. Ved hver scene skal vi bruge en til at vejlede musikerne samt sørge for at publikum bliver engageret og aktiveret ved de enkelte scener. Du skal også sørge for at aktiverer publikum til afstemningen i publikumskonkurrencen.

Vi skal hele tiden have én person ved hver scene og forestiller os 2 skift fra 16-19 og 19-21.

 

Til backstage området 

Back stage området er i Arresten i Mogensgade. Der bliver kun adgang for musikere.

Ambitionen er at back stage området skal være spændende for musikerne og en del af den gode oplevelse ved at spille på Grenaa Gademusiker Festival, hvor musikerne kan slappe af mellem deres tre optrædener og hvor de kan møde andre musikere.

Musikerne skal kunne slappe af evt. udveksle musiske erfaringer. Backstage området er også depot for musikernes bagage og udstyr.

 

Kontakt og instruktion

Alle interesserede bliver inviteret til møde, hvor vi kan vende alle ideer og forslag og der vil blive givet en grundig instruktion i god tid inden festivalen.

For yderligere information og tilmelding – ring til Poul Rønholt på telefon 4064 4065 eller mail poul@poulronholt.dk hvis du vil være med til at gøre Grenaa Gademusiker Festival endnu bedre.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.